Et ideoplæg til hvordan cirkus kan anvendes i undervisningen af børn med særlige behov – f.eks. i specialskoler og -klasser, dag- og døgnbehandlingstilbud, heldagsskoler m.m.
1. Præsentation og baggrund
Det er med min professionelle baggrund som børnepsykolog og som klovn og artist at ideerne i dette oplæg har taget form.
Jeg er i dag ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i København, hvor jeg varetager både skole- og småbørnsområdet. Overordnet går udviklingen indenfor PPR væk fra den individorienterede diagnostiske tankegang i retning af et mere helhedsorienteret syn med vægt på en mere udviklingsorienteret og forebyggende indsats. Der er behov for tiltag hvor de udsatte og udskilte børns ressourceområder og udviklingspotentialer er i fokus. Og der er brug for en praksis, hvor børn som er udskilt i de specialpædagogiske tilbud i højere grad oplever succes og hvor der trods deres ”vanskeligheder” er fokus på at de som alle børn har behov for at udfolde sig varieret.
Min interesse for cirkus startede for omkring 18 år siden de jeg stadig læste psykologi på universitetet og havde brug for også at dyrke mere kreative, motoriske og humoristiske sider af mig selv – hvilket næppe har haft en negativ effekt på mit studie! Omdrejningspunktet i min interesse for cirkus er klovnefiguren med dets rige muligheder for at opleve verden og eksperimentere med tingene fra barnets perspektiv. Klovnen er en figur der er elsket af de fleste ikke mindst dem der kan og tør se deres egne begrænsninger og mangler – og klovnen er forløsende for vi kan spejle os i den og grine når vi genkender os selv. Er det mest cirkus eller psykologi denne tekst handler om? Begge dele vil jeg mene og derfor er der her et terapeutisk og udviklingsmæssigt potentiale.
Gennem årene har jeg som optrædende udforsket mødet mellem publikum og min klovn i talrige sammenhænge lige fra skoler og institutioner til diverse kulturelle arrangementer rundt omkring i landet. Målgruppen er børn og familier. Derudover har jeg undervist og instrueret børn i cirkus i en række forskellige sammenhænge. Her er det mest interessant at nævne at der på flere af mine psykologarbejdspladser er og har været en stor interesse for at anvende cirkus i behandlingsarbejdet med børn. I et dagbehandlingstilbud i Slangerup Kommune gennemførte jeg i samarbejde med institutionens pædagoger og lærere et cirkusprojekt med forestilling som en årligt tilbagevendende begivenhed. I min nuværende ansættelse i PPR gennemfører jeg i samarbejde med det lokale Småbørnscenter en ”Cirkusskole” for 5-6 årige børn som et skoleforberedende tilbud med henblik på at styrke dem socialt og følelsesmæssigt.
Desuden har jeg i en række sammenhænge fungeret som ekstern konsulent/instruktør på cirkusprojekter f.eks. på Dyvekeskolens specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (se henvisning til artikel i Københavns Kommuneskole), på Solbakken heldagsskole for børn med adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder og andre steder.
Mine erfaringer og de tilbagemeldinger jeg har fået fra børn, forældre, pædagoger og lærere i forbindelse med cirkusprojekter peger alle på at de styrker engagement og lyst til at lege og eksperimentere. Børn og unge som har særlige vanskeligheder eller som har svært ved at leve op til de krav og forventninger der stilles til dem har gang på gang overrasket deres omgivelser på en positiv måde. En mor sagde hun aldrig havde oplevet hendes dreng få positiv anerkendelse fra kammerater og andre forældre, som han gjorde da han viste sit nummer i forestillingen (lige som alle de andre børn). Et lærerteam på Dyvekeskolens specialklasserække oplevede at en dreng gjorde faglige fremskridt i perioden efter at klassen havde arbejdet med cirkus. En lærer fortæller at cirkusarbejdet har forbedret børnenes indbyrdes relationer og har givet udfordringer for nogle af de urolige drenge. Desuden rapporteredes at eleverne i skolens specialklasse havde fået en mere positiv status på skolen efter at de havde lavet en cirkusforestilling og at flere af de andre børn på skolen ligefrem spurgte om de kunne komme i specialklasse!
Cirkus er ikke en ukendt disciplin når vi kigger ud i verden. I Frankrig som er foregangsland indenfor Nycirkusbevægelsen findes der omkring 500 cirkusskoler på alle planer fra børn til uddannelse af professionelle artister. I Sverige findes Cirkus Cirkör, som udover en cirkusuddannelse indenfor nycirkus har udadrettede aktiviteter som retter sig mod skoler, foreningsliv, socialt arbejde, handicappede og sågar er der oprettet en cirkuslinie på et gymnasium (se vedlagte artikel af Merete Dael).
2. Formål med at anvende cirkus i undervisningen
Arbejdet med cirkustemaet rummer mulighed for at stimulere barnets udvikling på en række områder, f.eks. motorik, kreativitet og evne til at udtrykke sig. Dette kan styrke den psykiske udvikling generelt og det er en anvendelig metode i forhold til alle børn som en almen pædagogisk metode. Men i forhold til de børn som er sværere at nå pædagogisk kan cirkus være en genvej, fordi aktiviteten i høj grad tager udgangspunkt i barnets egen oplevelsesverden, og fordi børnene og de voksne arbejder sammen om noget positivt og konkret.
Jeg vil nu beskrive forskellige områder af barnets udvikling som kan stimuleres og styrkes indenfor rammerne af cirkusprojektet:
Barnets og gruppens motivation
Motivation spiller en central rolle for hvilket udbytte barnet får af sin skolegang. Det er derfor centralt og ressourcekrævende i det pædagogiske arbejde at styrke denne og det gælder i særdeleshed for børn som af den ene eller anden grund har en negativ og nederlagspræget oplevelse af deres skolegang. Her er det min erfaring at tilgangen til disse børn er langt lettere og mindre konfliktpræget end man oplever i mere traditionelle undervisningssituationer. Dette har formentlig flere forklaringer: Dels bygger cirkus grundlæggende på færdigheder og kompetencer som børnene selv har, såsom humor og forestillingsverden, evnen til at eksperimentere og lysten til at udfordre sig selv motorisk. Alle disse elementer er centrale i forståelsen af legens funktion og natur. Desuden udgør cirkus en ydre ramme som barnet inviteres til at udfylde med de ideer og færdigheder som det selv har, hvilket har den sideeffekt at det er mere forpligtigende end når andre/de voksne opstiller krav og rammer for barnet. Sidst men ikke mindst er der den sociale forpligtigelse børnene imellem, når de skal samarbejde om numre og forestilling.
Motoriske færdigheder
Arbejdet med at indøve konkrete cirkusdiscipliner udfordrer og udvikler barnets motoriske færdigheder og det rummer erfaringsmæssigt en række muligheder i forhold til det pædagogiske arbejde med de utilpassede børn. Børns oplevelser af deres egne kompetencer er generelt knyttet til konkrete færdigheder som de mestrer og dermed konkrete resultater de opnår, hvilket betyder at undervisning i konkrete færdigheder indenfor de forskellige cirkusdiscipliner giver rige muligheder for at barnet går fra undervisningen med er oplevelse af mestring og dermed styrket selvtillid. Det er min erfaring at selvom færdigheder indenfor cirkus kræver yderst meget træning og gode motoriske evner, så er det muligt at tilpasse niveauet til det enkelte barn således at alle opnår at kunne mestre noget bestemt.
Omkring fysisk aktivitet i sig selv er det alment kendt at denne virker positivt på indlæringsevne og koncentration. Man kan også få den tanke at en del af den uro som de danske skoler er præget af kan hænge sammen med at børnene ikke får tilstrækkelig mulighed for fysisk aktivitet og ikke bliver udfordret tilstrækkeligt på områder, som man ikke umiddelbart forbinder med skolemæssige færdigheder – her tænker f.eks. jeg på rumlig intelligens, evne til at samarbejde og indgå i et gensidigt ansvarligt fællesskab, kropsbevidsthed og –kontrol, kreativitet og leg.
At spille roller
Leg med roller såsom klovnen, linedanseren, den stærke mand og mange andre som kun fantasien sætter grænser for giver barnet en mulighed for at eksperimentere med sig selv i relation til omgivelserne. Klovnerollen giver f.eks. muligheder for at forstørre og karikere de menneskelige følelser og konflikter på en mere ufarlig måde i forhold til i det virkelige liv. Klovnesminken og kostumet beskytter personen bagved og giver et friere spillerum, fordi det er socialt acceptabelt for klovnen at være klodset, at sparke kammeraten bagi og at græde hjerteskærende. Erfaringen er at børn spontant vælger roller som de kan identificere sig med, hvilket rummer en mulighed for barnet at ændre sin rolle og status i gruppen i positiv retning. Den humor der ligger i at vende tingene på hovedet kan virke forløsende og være med til at sætte problemerne i et andet perspektiv.
Sociale færdigheder
At gennemføre et cirkusprojekt med en børnegruppe stiller store krav til børnenes evne til at samarbejde. Både i forhold til enkelte numre som to eller flere børn indøver sammen og i forhold til at nå slutmålet i form af en forestilling er de enkelte børn indbyrdes afhængige af hinanden. F.eks. kræver det at spille roller med hinanden at barnet registrerer modpartens handlinger og tilpasser deres egne reaktioner til disse. Hvis flere børn skal udføre færdighedsprægede numre sammen kræver det at de er opmærksomme på hinanden for at koordinere bevægelser osv. – f.eks. kaste og gribe til hinanden, bygge pyramider o. lign.
Der er mange potentielle indbyrdes konflikter indbygget i at børn skal gennemføre et cirkusprojekt sammen, men det er min erfaring at det ofte er muligt at få løst disse på en positiv måde, fordi børnenes grundlæggende motivation for at nå målet er stor og at de meget konkret kan se konsekvenserne hvis de ikke lever op til det aftalte/forventede.
Betydningen af at optræde
Cirkusforestillingen hvor resultaterne af anstrengelserne skal vises til et publikum er en både spændende og angstprovokerende begivenhed. De fleste kender angsten for at stille sig op foran en stor forsamling og mange voksne kan blive urolige for om særligt de usikre og utilpassede børn kan håndtere det psykiske pres der er indbygget i det at skulle optræde. Erfaringsmæssigt kan de fleste børn klare dette pres, dog med mere eller mindre behov for støtte fra voksne til at komme ind i manegen og andre med brug for hjælp til at sætte grænser for deres eksponering af dem selv. Den positive side af disse udfordringer er den tilsvarende store tilfredsstillelse det kan være for det enkelte barn at opleve sig selv gennemføre på trods af usikkerhed og angst, samt at modtage publikums anerkendelse. I forhold til mange af børnene i målgruppen ligger der et væsentligt arbejde i at give børnene positive erfaringer med at håndtere deres egne følelser og reaktioner, f.eks. selvusikkerhed, socialangst og frustration. I de cirkusprojekter jeg selv har været en del af har jeg ofte fra forældre, pædagoger og lærere som er tæt på barnets dagligdag mødt en positiv forundring og glæde over at de børn der beskrives som tilbageholdende, usikre og utrygge, faktisk magter at stille sig op og gennemføre deres numre for publikum. Dette kan ikke mindst være en positiv og ny erfaring for barnet selv.
3. Vision
Som disse eksempler viser er der et potentiale i at lade børn arbejde med cirkus og derfor har jeg den vision at cirkus anvendes som en integreret del af undervisningen af børn og unge som på den ene eller den anden måde modtager undervisning i et specialpædagogisk regi.
Der kan tænkes en række forskellige modeller:
Model 1 – en cirkusskole
Der findes en række forskellige tilbud i form af observationsklasser, heldagsskoler o. lign. hvor målgruppen primært er socialt utilpassede børn og unge (især drenge) som præges af negative oplevelser af og manglende motivation for skolegang.
Man kunne tænke sig et skoletilbud for denne målgruppe, hvor en integreret del af skemaet består af undervisning i forskellige cirkusdiscipliner, samt relaterede funktioner i forbindelse med dette såsom tekniske og håndværksmæssige opgaver. Jeg ser en skole hvor børn og personale i en stor del af skoletiden arbejder med at træne cirkusnumre, bygge rekvisitter, sy kostumer osv. Der bør lægges vægt på processen i dette arbejde, men målet i form af en forestilling er ikke mindre væsentlig for det er her at belønningen kommer i form af den succes børnene kan høste fra deres netværk og fra andre institutioner i området, som inviteres til forestillingen.
Indlæring af de grundlæggende skolemæssige færdigheder indenfor dansk og matematik bør i så høj grad som muligt integreres i den mere praksisorienterede cirkusundervisning, hvilket kan forventes at give positive resultater f.eks. i forhold til børn med koncentrations vanskeligheder eller svigtende motivation.
Det overordnede mål med et sådant skoletilbud bør være at styrke børnene socialt, følelsesmæssigt og indlæringsmæssigt med henblik på en tilbageslusning til det normale skolesystem eller alternative uddannelsesmuligheder. Der skal arbejdes udfra en individuel tilpasset pædagogisk plan som evalueres jævnligt.
Personalemæssigt er der behov for lærere og pædagoger som er interesseret i at arbejde med undervisning på alternative måder. Udover det faste personale kan eksterne undervisere i forskerligge cirkusdiscipliner ansættes i kortere eller længere forløb. Det vil også være hensigtsmæssigt at ansætte personer med en anden faglig baggrund eller som har færdigheder som direkte kan anvendes indenfor cirkus (f.eks. kunstnere, musikere, sportsfolk, tekniske og håndværksmæssige funktioner). Den specialpædagogiske indsats bør tage udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde mellem det pædagogiske personale og psykolog – enten i form af en intern faglig leder eller som ekstern supervisor/konsulent.
Model 2 – et cirkus korps
I undervisningssystemet både i den almindelige skole og i specialskoleregi, er cirkus et anvendt tema, men mest i forbindelse med emneuger o. lign. Når den enkelte skole kan finde/prioritere midler, inviteres eventuelt gæstelærere der kan undervise i cirkus, men erfaringsmæssigt er der meget få ressourcer til dette.
Man kunne tænke sig et korps af kompetente undervisere indenfor forskellige cirkusdiscipliner og relaterede genrer (både professionelle og folk under uddannelse) som kan tilbyde forløb af kortere og længere varighed. Tilbuddet kunne gælde bredt både i forhold til normalskolesystemet og i specialregi, men når det drejer sig om grupper af børn med en særlig problematik og/eller sårbarhed stiller det særlige krav til underviserne, såsom evne til at relatere sig til det enkelte barn og møde det hvor det er, samt evne til at samarbejde og planlægge med de andre voksne omkring barnet. Dette kunne sikres gennem et tværfagligt samarbejde mellem korpsets undervisere og psykolog eller eventuelt andre fagpersoner med kendskab til det specialpædagogiske område.
Fordele ved et cirkus korps som et integreret tilbud i det kommunale skolesystem ville være at man kunne sikre at den faglige kvalitet er i orden, samt at det kunne inspirere de enkelte skoler til at anvende cirkus som en mere integreret del af undervisningen, f.eks. et tilbagevendende supplement til den øvrige undervisning.
4. Et pilotprojekt?
De tanker og ideer som jeg beskriver i denne artikel bygger primært på egen praksiserfaring. Det kunne være hensigtsmæssigt med en mere systematiseret og empirisk erfaringsopsamling som kunne tjene til at dokumentere og udvikle metoden og effekten af denne.
For at komme i gang med en sådan erfaringsopsamling kunne jeg tænke mig at iværksætte et pilotprojekt på en eller flere specialskoler, med en på forhånd planlagt evaluering af projektet. En sådan kunne indeholde interviews og/eller spørgeskemaer i forhold til børn, lærere og forældre, en psykologisk analyse af de enkelte børns problemstillinger i relation til deres reaktion på deltagelse i cirkusprojektet, samt en undersøgelse af hvilken afsmittende effekt der kan være i forhold til indlæringsevne, gruppedynamik og andre væsentlige områder.
Henvisninger: